Som maler i Solrød kan man blive nødt til at boykotte en producent m.m.

25 January 2020
Anders Lundtang Hansen

editorial

Nogle gange kan man som ansvarshavende maler og direktør i ens malerfirma i Solrød og sådan set også andre områder af landet blive nødt til at udelukke nogle mennesker fra ens nærmeste cirkel rent arbejdsmæssigt.

Her taler vi ikke om dem, som er direkte forbrydere eller spioner og/eller ude på at underminere ens virksomhed – den slags skal man jo bare holde sig fra og ellers melde til myndighederne.

Vi taler om de mennesker, man måske opdager, man ikke kan stole på; som lovede guld og grønne skove, men som leverer fæces og ugyldige noter.

Det kan være alt fra, at man har indgået et samarbejde med en samarbejdspartner, som egentlig lovede en en masse, men hvor man i det lange løb kan se, at vedkommende ikke kan indfri de forventninger.

Man bliver ved med at blive holdt hen om, at det nok skal føre til noget, men man kan bare se, at man står stampe med ens firma, hvor man kunne have investeret ens tid og penge nogle andre steder.

Disse personager og firmaer skal udelukkes fra ens side.

Så kan det også tænkes, at man modtager noget materiale til ens malerfirma i Solrød, som man har benyttet længe, eller man skifter producent bare for at opdage, at denne producent udnytter ansatte under slavelignede forhold, ikke tænker på miljøet eller andet, som gør, at man ikke kan forsvare samarbejdet.

Her vil det være på sin plads med en decideret boykot og måske lade rygtet sprede sig til andre malerfirmaer om, at de ikke skal benytte disse producenter – og måske lade den information gå videre til medierne, så de kan undersøge nærmere, om der er hold i sagen.

Endelig finder man desværre også dårlige betalere af kunder, og selvom firmaer lever af kunder, så skal man være varsom med at give lang snor på den slags mennesker.

More articles