Hvad foretager et behandlingscenter sig
Et nutidigt behandlingscenter har mange opgaver. Fra råd og vejledning til misbrugere og pårørende. Enten på behandlingscenteret eller via telefonen. Der er en del administrativt arbejde, da meget behandling sker i samarbejde med kommunen og f.eks. det lokale jobcenter. Samtidig er der den reelle behandling af misbrugeren. Fra afgiftning og indlæggelse i de værste tilfældig, til samtaleterapi.
Tidligere troede man det var nok at afgifte misbrugeren og så var de ude af deres misbrug. I dag ved man det er langt mere omfattende. Det drejer sig ofte om at få bearbejdet det bagvedliggende årsager til misbruget og hjælpe misbrugeren med at få opbygget en ny tilværelse med et nyt netværk og interesser, der kan udfylde den tid der ellers er blevet brugt på misbruget.
Hjælp til pårørende
Et familiemedlems misbrug påvirker ofte de pårørende og hvis misbruget har stået på i årevis, kan det have store konsekvenser for f.eks. selvværdet og relationerne til andre mennesker. Derfor er en del af et behandlingscenterets opgave, også at råde og vejlede pårørende til ikke alene hvordan de kan hjælpe misbrugeren, men også hvordan de kan komme videre med deres ejet liv. Uanset om deres familiemedlem bliver fri for deres misbrug eller ej.
Efterværn
Efter en endt behandling kan det være svært for en misbruger at vende hjem, især hvis der ikke er noget andet at foretage sig. Derfor tilbydes der også en form for efterværn, hvor misbrugeren i en eller anden form stadig har kontakt til behandlingstedet. Det kan f.eks. være at der bliver tilbudt nogle aktiviteter et par gange om ugen, så de er velkommen til at deltage i. Det kan også være hjælp til at finde et job eller hjælp til indmeldelse i foreningslivet eller andre interesseorganisationer. Hvis ikke der er noget der kommer i stedet for det tidligere misbrug, er sandsynligheden for et tilbagefald større.