Få dit gamle trægulv flot og skinnende igen med en gulvslibning

26 July 2020
Astrid Pedersen

Er dit gamle trægulv blevet slidt i en grad så det ikke længere er muligt at få gulvet til at skinne ved almindelig gulv vask? Så er det på tide at overveje en professionel behandling af gulvet – eventuelt i form af en grundig og effektiv gulvslibning med tilhørende efterbehandling.

Hvad er en gulvslibning?

En gulvslibning er en procedure ved hvilken det øverste lag – op til to millimeter – af gulvets overflade slibes bort. Dette sker ved hjælp af en særlig maskine til afslibning af gulve. Denne maskine er udrustet med en slibe rondel, som er påmonteret sandpapir. Rondellen roterer i det vandrette plan – og når maskinen føres langsom hen over trægulvet vil først groft, dernæst fint, sandpapir sørge for at alle de overfladiske skønhedspletter på skånsom vis fjernes.

Selv om dit gulv ser ganske forfærdeligt ud ved første øjekast vil pletter fra spildte væsker, gråligt matte slidspor fra nedtrådt støv og gullige plamager fra solfalming nemlig sjældent stikke meget dybere end de 1 – 2 millimeter som kan fjernes ved en grundig og effektiv gulvslibning.

Du vil blive overrasket over forskellen når du ser dit gulv efter en færdiggjort gulvslibning. Træværket vil være flere toner lysere, og gulvets overflade langt mere ensartet. Alle grimme pletter og skjolder samt slidspor, skrammer og splinter vil være slebet bort, og gulvet vil være parat til den plejende og beskyttende efterbehandling som skal give gulvet dets endelige udtryk.

Hvilken type efterbehandling skal jeg vælge?

Dit valg af efterbehandling bør tage udgangspunkt i en vurdering af din lyst og dit overskud til at udføre vedligeholdende arbejde på dit trægulv. En olie eller sæbe behandlet trægulv er i denne henseende langt mere krævende end et malet eller lakeret eet af slagsen.

Hvor maling eller lak indkapsler gulvbrædderne vil olie eller sæbe trænge ind i træværkets overfladiske fibre og mætte disse hvorved der dannes en beskyttende hinde. Denne hinde nedbrydes så såre gulvet slibes og skal stedse genopbygges gennem hyppig gulv vask med særlig sæbe. Dette er en tidskrævende procedure – og springer du den over blot et par uger i streg vil dit trægulv hurtigt begynde at bære præg heraf. Og så skal du atter i gang med en ny gulvslibning og efterbehandling.

I stedet kan du få hjælp hos din professionelle gulvmand til at vælge en efterbehandling som giver dit gulv et smukt og levende udtryk og samtidig beskytter det bedre. Læs mere om gulvslibning på https://gulvafslibning-priser.dk/ 

More articles