Derfor er gulvafslibning en god ide
Der er flere gode grund til at overveje, om du bør slibe dit trægulv og give det nyt liv, i stedet for at få det fjernet og købe et nyt – læs alle fordelene ved at genbruge et eksisterende trægulv lige her.
Står du med et slidt trægulv, det er grimt at se på, så er det måske på tide at overveje, hvad der nu skal gøres ved det. Hvis det er et solidt trægulv, kan det som regel slibes ned og få et nyt flot udtryk – det kan det ofte en håndfuld gange eller lidt mindre. Bor du med parketgulv, kan det kun slibes et par gange, men hvis det aldrig før har fået en gulvafslibning, er det værd at overveje som mulighed.
Mange når lige at tænke, at der skal et helt nyt gulv til, når de ser et trægulv, der er i dårlig stand. Men det er som regel en både dyr og omfangsrig løsning, som slider på miljøet, fordi nye materialer skal fældes, fragtes og forarbejdes. Gå derfor altid efter at forlænge levetiden på dit trægulv så længe som muligt.
Giv dit gulv nyt liv
Der er flere gode grunde til at forlænge levetiden på dit trægulv – se dem her:
1.
Du genbruger de resourcer dit hjem allerede har og passer derfor bedre på miljøet.
2.
Du tillader huset at beholde den sjæl, det er enten bygget med eller har haft i mange år.
3.
Økonomisk er det langt billigere at få lavet en gulvafslibning med efterfølgende overfladebehandling af dit gulv, end det er at købe et nyt. Få eventuelt en professionel til at gøre arbejdet, så resultatet bliver bedst muligt.
4.
Du kan godt ændre udtrykket i dit hjem, selvom du beholder det gamle gulv og får en gulvafslibning. Du kan nemlig ændre på overfladebehandlingen og få det enten sæbebehandlet, ludbehandlet, give det olie, lak eller maling. Boede du før med et lakeret gulv, men ønsker et mere naturligt udtryk, kan du sagtens få det med det samme gulv, så skal det såmænd bare have en sæbe- eller oliebehandling næste gang.
Der er altså flere gode grunde til at genbruge det gulv, du allerede har i dit hjem.