Udstyr til nyjægeren

18 April 2022
Marie Pedersen

editorial

Har du netop taget jagttegn, og er du klar til at tage ud på dine første jagter? Eller har du været i gang i et stykke tid, men er stadig først i gang med at blive fortrolig med det at gå på jagt? Så læs med her, og få et par gode tips med på vejen.

Nyjægerens vigtigste udstyr

Når du har fået jagttegn, er du klar til at komme ud og få dig noget erfaring som jæger. Inden du tager ud på dine første jagter, bør du anskaffe dig det allervigtigste jagtudstyr. Lad være med at købe dig fattig i ting som camouflagedragt, lokkekald og stole.

En ny jægers vigtigste udstyr er et jagtgevær, en god jagtkniv, skydebriller, høreværn samt praktisk tøj og gode sko. Så er du dækket ind på dine allerførste jagter, og kan herefter investere i mere udstyr. I takt med at du får sporet dig ind på, hvilken type jagt du bedst kan lide, finder du også ud af, hvilket udstyr du skal bruge.

jagtudstyr

Do’s and dont’s når du er på jagt med andre

Du kan med fordel melde dig ind i en jagtklub, og tage med på de jagter, der bliver arrangeret. Uanset hvem du går på jagt med, så husk at være taknemlig og ydmyg. Der er folk, der tager sig tid til at lære fra sig, så du kan blive en bedre jæger. Derudover bør du bære grønt eller brunt tøj, medmindre andet er tydeligt anvist.

Du bør træde et par skridt tilbage ob observere, og ikke snakke højt eller virke forstyrrende over for de andre, der er med på jagten. Har du spørgsmål under jagten, bør du aflæse situationen og evt. vente med at stille dem, til I er kommet tilbage efter jagten. Og sidst men ikke mindst bør du suge til dig af den viden og de informationer, du får fra erfarne jægere.

More articles